Jeg bor i en bygning, hvor her er måske 20 lejligheder. Jeg bor på 3 sal. Her er 5. Så jeg bor faktisk midt i bygningen. Og det kan til tider være en pinlig affære. Jeg kan høre, hvad naboerne og oven- og underboerne laver. Nogle af dem har meget larmende børn. Det kan lyde, som om at der er galopperende heste ledsaget af skrig og skrål hos dem en gang imellem. Især når ungerne skændes og er klar til at slås. De er sådan lige i den alder, hvor der er meget energi, der skal ud af kroppen. Og efter nu at have været tvunget til fjernundervisning og kun meget få timers frisk luft hver dag kan man sådan set godt forstå, hvorfor at hestene galopperer deroppe hos dem oftere og oftere. Men jeg kan også godt forstå, at min nabo er ved at gå ud af sit gode skind over at skulle høre på deres skænderier hver dag.
Stilfærdig mand?
Han er en meget stilfærdig mand. Troede jeg. Lige indtil jeg fandt ud af, at han havde fundet et sæt trommer, og var begyndt at slå på dem. Han slår som regel på dem på det tidspunkt, hvor børnene skændes og render rundt efter hinanden. Måske for at overdøve dem. Jeg ved det ikke. Jeg kan forestille mig, at det er hans måde at sende en besked til børnenes forældre om, at de skal lige fortælle deres børn, at der er andre mennesker i bygningen, og at vi gider ikke høre på, at de løber rundt og skændes. En lidt pudsig måde at kommunikere på synes jeg. Men sådan er folk her i byen. Vi taler ikke sammen. Vi viser, hvad vi tænker i handlinger.
Larmende trommer
I hvert fald så larmer det temmelig meget her i bygningen sådan i timen lige inden spisetid. Det er voldsomt en gang imellem. Jeg har forsøgt at tale med min nabo om, at det ikke nytter at eskalere støjen. Det vil måske være bedre at tale med dem, der larmer. Han forstår det godt. Men var ikke helt villig til at skille sig af med trommerne. Han fortalte, at han er ved at realisere en gammel drøm, og at han havde købt trommerne billigt. Jeg måtte derfor bede ham om at gå mig med op til familien med de irriterende unger. Vi talte med forældrene og bad dem om at vise lidt mere hensyn. Her er mennesker i bygningen, som har brug for stilhed.
Venlige mennesker
Forældrene var venlige nok. De lovede os, at de ville forsøge at styre deres børns skænderier lidt bedre. Der gik nogle dage. Så så jeg et lille opslag nede i opgangen. Der stod: ”Vi køber gerne trommer billigt. Vores børn vil gerne lære det. Kender du nogen, der har nogle til salg, så giv os et praj.” Opslaget var håndskrevet. Der var et telefonnummer. Et eller andet sted, håber jeg, at min nabo har set opslaget og måske gerne vil skille sig af med sine. Han spiller nemlig ikke særligt godt på dem, han har.
