Stort tøj til begge køn

Nu her med alt det her korona-virus, og hvor mange af mine ugentlige aktiviteter er blevet aflyst – eller udsat på ubestemt tid, har jeg lige pludseligt fået en masse mere tid, som skal bruges. Det er ok på hverdagene. Jeg arbejder jo herhjemmefra. Det gør min mand såmænd også, og vi har fundet en god rytme og tager hensyn til hinanden. Der er ikke nogen skænderier endnu om, hvem der skal sidde hvor, når vi arbejder. Men om aftenen og i weekenderne er der tid til overs. Vi plejer jo ellers at gå til svømning og andre aktiviteter. Det er blevet indstillet. Så vi er nødt til at finde andre projekter, som vi kan lave herhjemme. Eller jeg er.

Min mand er tilfreds

Min mand er faktisk ret tilfreds med bare at læse eller se en film. Jeg gider ikke at sidde der foran en skærm. Og det her med at læse har jeg ikke helt tålmodighed til. Jeg gør det faktisk, kun når jeg skal lave en lækker ret til os. Så kan jeg godt læse i flere timer på nettet. Søger efter opskrifter og læser dem. Og det er ret sjovt at se, hvor mange af de der madbloggere, der faktisk stjæler opskrifter fra store kokke, og så lave dem lidt om, så de bliver ’deres egen’. Pyt. Jeg finder altid en opskrift, som er fristende at følge. Det er jeg ikke genert over at indrømme.

Men madlavning er ikke noget, jeg gider at gøre rigtigt meget ud af hver eneste dag. Ofte gider vi faktisk ikke at lave mad. Bare en lækker sandwich til middag, så er vi glade.
For at få brugt noget af den tid jeg har, er jeg derfor begyndt at sy igen. Det er noget, jeg gjorde meget, dengang jeg læste. Men med arbejde, børn og massevis af aktiviteter blev det lagt på hylden. Indtil vi blev bedt om at arbejde hjemmefra og holde os indenfor.

Tøj til store piger

Det er ret sjovt. Jeg har fundet nogle gamle mønstre frem og er ved at sy et par pludderbukser til mig selv. Stoffet har jeg købt via internettet. Heldigvis fungerer web-butikkerne stadig. Jeg fandt et godt tilbud og har metervis. Til flere par bukser.
Nu er der så bare lige det, at jeg er jo ikke kun blevet ældre, siden dengang jeg læste. Jeg er også blevet større! Så hvordan skalerer man et mønster op til et stykke tøj i store størrelser til kvinder? Jeg ved det ikke. Så langt kom jeg ikke med min skrædderkunst, dengang jeg syede meget. Dengang var det jo bare noget med at købe et mønster i den størrelse, som passede én, og så klippe og sy sammen.

Store mænd har det nemmere

De store mænd har jo dem her at handle hos: https://www.storedrenge.dk/
Det er faktisk noget af en udfordring. Jeg har set 100-vis af videoer om, hvordan man syr, og selv laver mønstre. Men det er for omstændeligt. Det her med at få taget målene helt præcist kan også være lidt af en udfordring. Min mand er ikke særligt god til at hjælpe mig med det. Så jeg har en ny udfordring at løse.