Min kone går meget op i tøj – ikke kun sit eget, men også børnenes. Det er egentlig ikke sådan, at hun altid følger den herskende mode, men tøjet skal være stilfuldt og passe til lejligheden. Samtidig holder hun fast i, at fabrikatet bestemt ikke er ligegyldigt. Hun vil hellere ofre lidt mere og så få en ordentlig kvalitet.
Det gælder som sagt også børnetøj, og vores små poder er da også altid klædt nydeligt på. At jeg så til tider kan føle mig klædt af sådan rent økonomisk, er der jo ikke noget at gøre ved.
Hendes sans for kvalitet gælder også vores allermindste, der kun er godt et år. Til hende køber hun næsten udelukkende Småfolk børnetøj, fordi det er en stil, hun kan identificere sig med. De to ældste, som nu begge er begyndt i skole, er bestemt også velklædte, når de drager af til skolen om morgenen. Det er også de mere kendte mærker, der dominerer i deres klædeskabe. De har begge en del bukser og bluser fra Katvig, men på det seneste er også Hummel børnetøj faldet i deres mors kræsne smag.
Noget mindre velklædte er de meget tit, når de kommer hjem fra skole. Sådan en frisk knægt kan i løbet af en dag med leg i frikvartererne i skolen og måske besøg hos en kammerat efter skoletid få et flot sæt Hummel drengetøj til at ligne noget, der allerede burde have været kasseret. Men heldigvis kan børnetøj af god kvalitet tåle at blive vasket.
