ondt i ryggen

Skrivebordsarbejde

De fleste af os arbejder ved et skrivebord. Foran en skærm. Vi knokler. Vi koncentrerer os om arbejdet. Og når arbejdsdagen er slut, så sænker vi skuldrene og begynder at slappe af. Vi tager hjem. Kan godt mærke, at vi har spændt i ryggens muskler hele dagen. Lægger os derfor på sofaen for lige at strække ryggen – og for at hvile, inden vi skal videre i dagens program. Næste dag sker der så det samme. Vi hæver og sænker kontorbordet. Vi rejser os op i løbet af dagen. Vi ved jo godt, at ca. 25% af vores arbejdsdag bør bruges stående. Så det sørger vi for. Men vi bliver trætte i benene af at stå op. Ca. halvanden til to timer hver dag. Imens vi arbejder. Det er da også et værre mas at være på arbejde. Ikke kun skal vi sørge for, at arbejdet bliver udført. Vi skal også sørge for, at vores krop ikke bliver låst fast i bestemte arbejdsstillinger. Og vi skal naturligvis også passe på, at vi ikke falder sammen i ryggen, så den begynder at krumme.

Den rigtige stol

Er der noget, vi kan gøre for at gøre arbejdsdagen lidt nemmere for os, uden at det kommer til at gå ud over arbejdet eller os selv og vores krop? Ja, det er der. Vi kan fx indføre nogle flere vippestole på arbejdspladserne. Vippestole kaldes ofte også for balancestole.

Det er stole, der kan bevæge sig. Altså når vi sidder på dem. De kan vippe frem og tilbage, til højre og til venstre og i cirkler. Det bevirker, at vi bliver nødt til at bruge vores krops muskler for at holde balancen. Og dermed holder vi kroppen i form. Vi bruger vores muskulatur, uden at vi egentlig registrerer det – og uden at vi egentlig bliver trætte.

Højden på stolen

Vippestole kan indstilles i højden. Og det kan være en fordel at bruge sådan en stol i de perioder i løbet af dagen, hvor vi står ved vores hæve-sænke-bord. Den kan nemlig støtte os, så vi ikke bliver trætte i benene og begynder at svinge vægten fra højre til venstre ben og tilbage igen. Det kan være ret praktisk. En vippestol kan også være meget nyttig, når vi er til møde. Der er jo mange møder i løbet af en dag. Og sidder man i sådan et maratonmøde, der varer i flere timer, så kan det være meget forstyrrende, hvis en af deltagerne rejser sig op for at strække benene. En vippestol kan derfor afhjælpe i krævende situationer. Og ja, nogle mennesker kan da også finde på at sætte vippestole op ved siden af kaffemaskinen. Det er nemlig rart at sidde på en vippestol og få en sludder med en god kollega i en pause i løbet af dagen. Sådan helt uformelt, imens man vipper og fortæller lidt om familien, og hvad der skete i weekenden.

Vippestole kan fungere som supergode supplementer i et kontorlandskab. Flere medarbejdere kan deles om en vippestol. Det kan nemlig også blive lidt krævende at sidde på en vippestol en hel arbejdsdag.