Jeg har bare ikke lyst til at gå i skole mere. Jeg er så træt af, at alle ved, hvad de vil. Jeg ved det faktisk ikke. Når jeg siger til dem, at jeg ikke gider at gå på gymnasiet, så ser de på mig, som om jeg er skør. De spørger mig så om, hvad jeg vil. Når jeg så siger, at jeg ikke ved det, så ser de endnu mere underligt på mig. Men sådan er det altså. Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg vil.
Landmand?
Sommetider har jeg en idé om, at jeg gerne vil være landmand. Andre gange, så vil jeg gerne være skuespiller. Jeg kan godt lide at spille teater. Men jeg har hørt, at det er meget svært at blive optaget på skuespilskolen. Mine forældre har også spurgt mig om, hvad jeg vil. De mener, at det er på tide, at jeg begynder at indkredse i hvilken retning jeg skal på gymnasiet. Men det er jo ligesom lidt svært at indkredse det, når jeg ikke ved, hvad jeg vil. Måske vil jeg gerne være dyrlæge? Det kan jeg ikke vide. Egentlig, så har jeg mest lyst til ikke at lave noget som helst. Men det går vist ikke. Mine forældre vil jo gerne have, at jeg får en uddannelse. Og det vil jeg da også gerne. Jeg er bare totalt forvirret. Så er det sagt. Ja. Der er total forvirring i min hjerne. Mine klassekammerater ved allerede, hvad de vil. Jeg ved det ikke.
Skolevejleder
Jeg har talt med en vejleder på skolen om det. Hun foreslog, at jeg taler med mine forældre om at komme på efterskole i et år. Jeg behøver ikke at miste 9. klasse, fordi jeg tager på efterskole. Det kan måske bevirke, at jeg finder ud af, hvad jeg vil, hvis jeg får lov til at prøve at arbejde med nogle fag, som interesserer mig: Natur, dyr og skuespil. Hun sagde, at det måske kan give mig det pusterum, jeg har brug for, så jeg kan få styr på alle mine tanker. Hun sagde også, at man kan få økonomisk tilskud til opholdet.
Efterskole i 9. klasse?
Så jeg vil forsøge at snakke med min far og mor om det. Efterskole i 9. klasse uden at miste 9. klasses afgangsprøver. Måske er det ikke en dårlig idé, selvom det betyder, at jeg skal sige på gensyn til mange af mine klassekammerater. I hvert fald så skal jeg tale med min mor om det. Hun vil sikkert bedre kunne forstå mig end min far.Hun gik selv i 10. klasse sådan et sted, som du kan læse om her.
Jeg tror, jeg vil forsøge at tale med dem i aften. Og jeg vil prøve at finde nogle efterskoler, som ligger i nærheden af, hvor vi bor. Men skal jeg lede efter en teater efterskole, eller en natur efterskole? Se, nu bliver jeg helt forvirret igen. Findes der efterskoler, hvor man kan både det ene og det andet? Det bliver jeg vist, lige nødt til at undersøge, inden jeg taler med dem. Hvis man kan det, så vil det måske være nemmere for mig at tale med dem om det.