Op til et folketingsvalg er der altid hektisk travlhed i vores trykkeri, alle er indkaldt til ekstra arbejde og arbejder nærmest i døgndrift. Der skal trykkes flere tusinde flyers og foldere til de respektive partier, men inden materialet går i trykken, skal der læses korrektur på teksten, og bestilleren skal godkende layoutet.
Det er mit job at læse korrektur, men da denne proces ligger sent i forløbet, hjælper jeg med pakning og udkørsel af det færdige materiale. For nogle kan det virke ensformigt at stå i pakkeriet, men jeg kan godt lide at have mulighed for at udføre et stykke praktisk arbejde, hvor man kan se et fysisk produkt. Og for mig er det rart med afvekslingen, her kan jeg blandt andet snakke med kollegerne, mens vi pakker, og deltage i de små drillerier, der er på enhver arbejdsplads. Og det gælder også, når vi arbejder med kopiering her i København.
Mit arbejde som korrekturlæser er bestemt også spændende, med af en hel anden karakter end at stå i pakkeriet og pakke hæfter og foldere. Korrekturlæsere har et ensomt job, man har brug for ro til at koncentrere sig og er som regel den eneste af sin art i trykkerierne. Derfor har vi en stor ansvarsfølelse overfor virksomhedens produkter, for det er jo først og fremmest korrekturlæseren, der får på puklen, når der er fejl i det, vi har udsendt.
På den anden side er det et lærerigt job, jeg læser jo om alt lige fra politiske statements til tykke bøger om elektronik.
Men heldigvis har jeg ikke så travlt hver dag som op til et folketingsvalg.