Klapvogn i lufthavne

Vidste du at man i de fleste lufthavne skal tjekke sin klapvogn ind som normal bagage. Det er ret irriterende at man efter at have afleveret sin bagage skal rende rundt med ungen på armen.

Heldigvis regnes det ikke imod den vægtgrænse de sætter på ens bagage, så selvom vi havde rigeligt med ting med hjem, var det ikke et problem at vi havde klapvognen med på ferie.

I Kastrup lufthavn var der oven i købet nogle flinke ansatte der sørgede for at vi fik en anden klapvogn til låns i transit tiden derude.

Nede i Thailand var det heldigvis det rigtige hotel som var meget familievenligt, og da vi en dag ville leje en bil, var de flinke mennesker ikke sene til at foreslå at vi kunne låne hotellets autostol, som de selv benyttede når de skulle hente gæster med små børn i lufthavnen.

De havde faktisk meget babyudstyr dernede, og det havde jeg godt nok ikke ventet. Jeg var ellers af den overbevisning at man ikke gik så forfærdeligt meget op i den slags i sådan et land, men på vores hotel gjorde de altså.

Jeg tror at de er så bevidste omkring den slags på netop det hotel, fordi der var så mange småbørnsfamilier der boede der. Faktisk havde de også en udendørs babypool i fuld skygge, som vi havde rigtigt stor glæde af. Jeg kan kun anbefale enhver anden der skulle ønske at tage barne- eller klapvogne med på ferie t undersøge forholdene først, da det var en stor lettelse for os at blive behandlet så godt på vores hotel, og det gør at vi helt sikkert skal derned igen og bo på det samme hotel.