Som medlem af menighedsrådet i vores lille landsogn er der mange og meget forskelligartede opgaver at tage stilling til. Det var ikke mindst tilfældet, da vi sidste år skulle have renoveret vores lille landsbykirke, der efterhånden trængte til en kærlig hånd.
Taget af billig skifer skulle ganske enkelt skiftes helt ud, fordi det efterhånden var blevet meget forvitret og var utæt mange steder. Fredningsbestemmelserne kunne vi ikke komme uden om, så det lå fast, at også det nye tag skulle være af skifer ligesom det gamle. Vi fik undersøgt den underliggende tagkonstruktion, men den var heldigvis i orden, så vi ikke også skulle ofre helt ny trækonstruktion på taget.
Vi havde indhentet pænt med tilskud fra staten og i øvrigt også lidt fra en EU-fond til renoveringen af kirken, så vi havde godt med midler på den konto. Derfor besluttede vi, at den lange spadseresti fra indgangen og gennem kirkegården op til selve kirken nu skulle have en fast belægning i stedet for det finkornede grus, der var blevet brugt i mange år.
Vores graver jublede ved tanken om, hvor meget lettere det ville være at renholde og ikke mindst at rydde for sne om vinteren. Efter råd fra vores arkitekt valgte vi, at belægningen på gangstien skulle være store fliser af sandsten, og han anbefalede en Dark Sandstone, som han mente ville klæde den hvide kirkebygning godt.
Der var ingen af os i menighedsrådet, der havde noget mod det forslag, så vi valgte den mørke sandsten til flisebelægningen på gangstien. Og så gav vi hinanden hver en ny eltandbørste, for det er jo vigtigt at have en god tandhygiejne.
