Jeg ved ikke, hvordan du har det. Men jeg har det sådan, at når det bliver lunere i vejret, og solen skinner, så bliver jeg meget energisk og vil gerne lave en hel masse ting i vores hus. Det kan være sådan noget med bare at male en væg eller at få betrukket en stol. Jeg tror, det er sådan en ting, der handler om fornyelse. Et nyt år, en ny sommer er på vej. Og jeg har fornyet tillid til, at alt nok skal gå godt. Den følelse kommer så igennem i mine ’fornyelsesprojekter”, som min mand kalder dem. Sidste forår handlede det om, at jeg ville finde noget af det her flotte kalkmaling, man kan bruge til næste alt. Jeg havde besluttet, at jeg ville male nogle kurvemøbler, vi har ude i haven. De skulle males blå. Deres gamle, grønne farve var bare slet ikke rigtig. Og i stedet for at købe nye møbler, så ville det både være sjovt at male dem. Og billigere!
Mit projekt
Jeg har i øvrigt stadigvæk en bøtte kalkmaling stående nede i kælderen. Måske skulle jeg finde den frem og, så finde et lille projekt? Måske et par skabslåger nede i kælderen kunne trænge til fornyelse? Jeg går ned i kælderen og leder efter kalkmalingen. Jeg kan ikke finde den. Bøtten er væk. Ærgerligt. Min skabertrang og energi forsvinder. Lidt skuffet går jeg tilbage op i køkkenet. Sætter mig ved køkkenbordet og begynder at lave min indkøbsseddel. Der er nogle pligter, der bare skal overstås. Imens jeg skriver min liste, tænker jeg samtidigt over, hvilket projekt jeg skal tage fat på først? Skabslågerne eller haven?
Haven kalder på mig
Der er meget at gøre i haven. Der er nogle højbede, som skal ordnes. Og kasserne omkring dem kunne faktisk også godt trænge til en god gang maling. Måske kan jeg finde den der kalkmaling i en flot, grå farve. De skal ikke være brune. Brun er en kedelig farve, synes jeg. Men sådan en mørk, grå farve kunne være flot. Vil stå godt til de grønne planter. Og bedet med krydderurter må gerne skille sig lidt ud fra de andre så måske skulle jeg finde en gråblå farve også. Jeg skriver det på min liste. Går ind på mit værelse og skifter tøj. Klar til at køre på indkøb. Jeg skal i supermarkedet i byggemarkedet og ind i forretningen med brugskunst.
Egesgave brugskunst slår alt
Imens jeg går ud til bilen, lægger jeg en plan: Skal jeg starte i forretningen med brugskunst først? Eller skal jeg tage den fornuftige tur, hvor jeg starter i det kedelige? Supermarkedet. Jeg vælger at tage den rationelle og sjove plan: Jeg starter med at gå i byggemarkedet. Jeg har brug for nogle få ting. Måske finder jeg også kalkmalingen dér. Dernæst bliver det brugskunst fra Egesgave. Jeg har brug for en god gave til min søster. Og jeg ved, at de også sælger kalkmaling i den forretning. Godt nok i små bøtter. Til sidst bliver det supermarkedet. Så er jeg sikker på, at jeg kommer hurtigere hjem. Ja, det er en fin plan. Får bilen startet og kører glad afsted.