For rigtig mange mennesker er en lønforsikring en rigtig god ide, men bestemt ikke for alle. Hvis du ikke mener, at dagpengesatsen er høj nok, så har du måske overvejet at tegne en supplerende lønforsikring, men det er ikke sikkert at denne forsikring er noget for dig.
Hvis man skal sætte nogle retningslinjer op for hvornår en lønsikring kunne være en god ide, så skal vi ind og kigge på din indtægt. Tjener du mange penge, så er en lønforsikring ofte en god ide, mens du ofte vil have større fordel af en a-kasse hvis du tjener mindre. Med en a-kasse kan man højest få 16.000 kr. udbetalt før skat. Det er den dagpengesats staten har sat og den fast og varierer ikke efter hvilken a-kasse du vælger. Hvis du derimod tegner en lønforsikring, så får du typisk udbetalt 80 % af din løn. Det siger sig selv at det derfor er dyrere at tegne en lønsikring end det er at melde sig ind i en a-kasse.
Hvis man skal sige hvor meget man skal tjene før en lønforsikring er en god ide, kan man i hovedtræk sige, at hvis din løn gange 0,8 er mere end dagpengesatsen, så kan en sådan forsikring måske være en god ide. Man skal dog huske at en lønsikring også kan være lidt dyrere end en a-kasse selvom man er nede i de små beløb og derfor er vores anbefaling, at man kigger nærmere på en ekstra forsikring hvis man tjener 25.000 kr. eller mere.