Du kender godt de der filmscener fra gamle film, hvor nogen gemmer noget i en mur, ikke? Altså der er en løs sten i muren og inde bag ved den, kan man gemme noget. Det kan være nogle penge, man har fundet eller fået, fordi man gjorde noget for en anden. Det kan være en meddelelse til en kammerat. Fx sådan som de gjorde under modstandskampen under 2. verdenskrig. Det kan være et billede af den forbudte kærlighed. I al fald, så er det ikke nyt, at folk gemmer ting i en mur dér, hvor der er en løs sten. Og jeg har faktisk indført det samme system i mit sommerhus. Jeg har altid en ekstra nøgle gemt et sted, fordi jeg har den her tendens til at glemme nøglen til huset derhjemme. Og ja, der er en løs sten i muren på mit hus.
Nøgleskabet
Det er sådan en form for et hemmeligt nøgleskab, som vi købte hos https://justmore.dk. Og det er faktisk ret praktisk, fordi i de måneder, hvor jeg ikke er i sommerhuset, der kan håndværkerne få adgang til at lave alle de reparationer, jeg har bedt dem om at komme og få gjort. Men de når det aldrig, mens jeg er der. Det har så været helt fint at kunne sige til dem, at jeg har en ekstra nøgle gemt i mit skjulte og godt kamuflerede nøgleskab. Der har indtil videre ikke været nogen problemer med, at de ikke har kunnet finde nøglen. Fx elektrikeren, som skulle sætte en ny lampe op, ja, han fandt da nøglen der, hvor jeg beskrev, at den skulle være. Og han huskede også at lægge nøglen tilbage, så den næste håndværker (blikkenslageren) kunne komme til.
Alle ved hvor nøglen er
Nu er det bare sådan, at alle håndværkere, der har lavet noget på mit hus – maler, tømrer, elektriker mv. ved, hvor nøglerne ligger. Og det kan jeg sådan set godt blive lidt nervøs over. Måske er det noget pjat. Systemet med mit hul i muren, som har fået nøgleskabsstatus, har jo fungeret i flere år nu. Og indtil videre er der ikke sket noget i huset. Der mangler heller ikke nogle ting i det.
Alligevel, så vil jeg egentlig godt have lukket det hul. Men hvad gør jeg så med den ekstra nøgle? Ja, det må jeg tænke lidt over. Jeg tænkte egentlig på, at jeg kunne bruge den velkendte metode: Smide nøglen i en potteplante, der står ved siden af hoveddøren. Men en blomsterpotte fungerer ikke lige så godt som nøgleskab som et hul i muren, hvor der bare sidder en løs sten.
Måske en lille konstruktion
Jeg kunne eventuelt lave en lille stenkonstruktion – omme på bagsiden af huset, som kunne anvendes til nøgleskab. Men er det tiden og kræfterne værd? Er det ikke bedre bare at blive ved med at bruge muren, og så lære at leve med, at der er mange mennesker, der ved, hvor nøglen er? Det handler om at få kreative ideer, ikke?
Jeg tror såmænd, at alle her i landsbyen, ved at den nøgle ligger der. De gør ikke noget. Og de vil helt sikkert fortælle mig det, hvis der sker noget usædvanligt. De fleste, som bor her permanent, kommer jo forbi huset til dagligt.