Selv om vi er oppe i årene, glædede vi os over en invitation til vores barnebarns 18 års fødselsdag. Der blev i invitationen gjort opmærksom på, at gæsterne skulle møde op i tressertøj, og at festen ville blive afholdt i tresserstil med hensyn til maden, påklædningen og musikken. Min mand sagde, at så skulle vi sikkert have suppe, steg og is, og det ville han glæde sig til. Min første tanke var, at jeg ville glæde mig til festmusik i tresserstil og var spændt på, om der blev spillet dinnermusik med numre fra dengang, vi var unge.
Festen blev en bragende succes, vi mødte op i hønsestrik og sko med rågummisål, og min mand havde indvilget i at bære en langhåret paryk. Der blev spillet fest musik, allerede da vi ankom, og efter en velkomstdrink, som blev kaldt “en bowler”, gik vi til bords. Menuen var, som min mand havde forudset, hvilket højnede humøret hos ham. Vi fik “den med tyren” til maden, og bordpynten var vinflasker med stearinlys.
Under middagen blev der spillet dinnermusik af det samme band, som havde spillet larmende festmusik, og de havde virkelig gjort sig umage med repertoiret af festmusik fra tresserne, og alle kom i højt humør.
For os sluttede festen efter kaffen, og i taxaen hjem morede vi os over, at chaufføren havde kigget undrende på os, men min mand sagde, at vi var et par originaler, der havde fået for meget vin og danset os skøre til festmusik, men at vi var helt ufarlige. Og vi elskede jo bare lyden af en spansk guitar, ikke?