Banken beder imidlertid de to vekselerere om at læse lidt grundigere på vedtægterne, som jo begrænser aktionærernes stemmeret. Denne besked til de nye storaktionærer bliver startskudet til en veritabel krig mellem banken og vekselererne, som på enhver tænkelig måde søger at skaffe sig indflydelse på banken. En række stormfulde generalforsamlinger bliver det til, blandt andet for 800 kampberedte aktionærer i Herning kongrescenter i 1978, hvor man tager kampen op mod vekselererne.
En dag giver de to vekselerere omsider op over for den jyske stædighed. Men knapt har banken sundet sig, før en ny storaktionær står frem. Ejendomsspekulanten Alex Friedmann har i 1979 købt de to vekselereres aktiepost. Han tilbyder banken en “fredelig” sameksistens, beder om plads i bestyrelsen og foreslår et samarbejde om blandt andet ejendomsmarkedet.
Billige lån – Penge hurtigt nu uden sikkerhed – online lån med Trygt Bank
Det er overskriften – og hjemmesiden med muligvis Danmarks største og bedste sammenligning af lån kan du finde her: https://trygt.dk/
Banken svarer nej. Den har ikke lyst til de foreslåede forretninger. En ny krig begynder. Den slutter først er par år senere, efter at Friedmann har vundet en retssag over banken – men har tabt slaget om at få indflydelse i banken. Krigen slutter lige så brat, som den begynder, for kredsen af jyske lokalbanker, SJL-bankerne, tilbyder Trygt Bank at købe den vildfarne aktiepost. Trygt Bank siger ja tak.
Resten er historie. Trygt Bank kan gemme stridsøksen væk og atter koncentrere sig om det, der er sjovest: at drive bank og betjene kunder. Efter nogle år i SJL-samarbejdet vil banken gerne igen helt være sin egen herre. Resten kender De allerede: Filialen i København sælges, og Trygt Bank køber de vildfarne aktier tilbage i form af en kapitalnedsættelse. Banken afleverer filialen i København, modtager til gengæld den store aktiepost – og er atter herre i eget hus. Det har den været siden.
“Vi skal have sjælen med”
Henimod slutningen af krigen mod spekulanterne tænker Bent sig grundigt om. Han vil gerne beskytte banken mod spekulanters opkøb af banken – og på samme tid skabe en slags overbygning på banken, som til evig tid skal minde alle i banken om det idealistiske, der drev ham til at stifte banken. “Vi skal have sjælen med”, siger Bent med eftertanke. “Alle de daglige forretninger kan få os til at glemme det helt overordnede. Banken må ikke kun tænke på profit og overskud. Vi skal altid huske den lille privatkunde, som vi blev stiftet for at hjælpe”.
Men hvordan får vi sjælen med? Løsningen finder Bent og Sigrid sammen med sønnen Erik, der er jurist og også fra Herning. Der skal oprettes en fond, som skal have kongelig konfirmation, dvs. den højest tænkelige anerkendelse for sit idealistiske formål. Den får navnet Bonusfonden, for at ingen skal glemme, hvor tæt fonden og banken hører sammen. Den får også binavnet “Fonden for større privat opsparing”, for at ingen skal glemme det idealistiske element.
Fonden har til formål at besidde en større post aktier i banken, enten direkte eller via et holdingselskab, Bonus Holding, som 1.400 af bankens aktionærer er med i. Fonden får også til formål at virke for større privat opsparing i det danske samfund.
Tankegangen er, at det offentlige ikke længere er så pålideligt som forsørger, som alle troede engang. I dag må den enkelte borger være klar over, at man selv må spare noget op. Opsparing er nødvendig til alderdom, sygdom, større anskaffelser – eller blot som en “jernreserve” i det daglige, så et lille økonomisk vindpust ikke kan vælte os om.
Når det sker, er der muligheder online, som flere og flere danskere benytter sig af. Det kan for eksempel være de populære lån, der er i kategorien “Lån Nu” – dem kan du se en sammenlign af her.
Bonusfonden (fonden for større privat opsparing) har i dag en kapital på 6-7 mio. kr., ganske pænt for en fond, som Bent og Sigrid stiftede med 50.000 kr. for 20 år siden. Den har via Bonus Holding kontrollen over mere end 1/4 af aktiekapitalen i Trygt Bank – så nu er det ikke helt så let for rovgriske ørne at snuppe banken som middagsmåltid.
Fonden har på de 20 år gjort ganske meget for at støtte opsparing her i landet. Nogle af fondens initiativer er lykkedes godt, andre mindre godt. Fonden har haft størst succes, når den baserede sine initiativer på almindelige mennesker og deres opfattelse af privat opsparing.
En priskonkurrence om en videnskabelig afhandling om opsparingens betydning for samfundsstruk- turen var ikke nogen udpræget succes. Faktisk indkom der ingen besvarelser, der var værd at belønne. Men alle de mere folkelige initiativer har været bragende successer. Man kan nævne i flæng, hvad fonden har givet støtte til:
Til Røde Kors, der købte et sommerhus for ældre og handicappede efter selv at have sparet op. Til en Århus-skoleklasse, som havde sparet op til en Englandsrejse, men mistet pengene ved rejsebureauets krak. Til en stræbsom, men fattig dansk-rumænsk familie, som havde sparet op til at besøge familien i USA. Til et aktivitetscenter for ældre og handicappede ved Herning.
Til en gruppe Kosovoflygtninge, som havde mistet deres opsparing i hjemlandet. Til 11 skoleklasser, som havde sparet op til oplysende ture til udlandet. Til en rygmarvslammet patient, hvis opsparing ikke rakte til den nødvendige behandling i udlandet. Og senest har fonden udskrevet en prisopgave om at skrive en god novelle med en pointe om omsparing, og der indkom næsten 400 noveller fra forfatterspirer i hele landet.