Indtil for nylig har jeg hadet alle former for emballage. Det er jeg sikker på, at jeg ikke er den eneste person, der gør. Man får emballage kylet i hovedet overalt. Pålægget, jeg køber i supermarkedet, er pakket ind i plastikemballage. Jeg får mit brød pakket ind i miljøvenlig emballage, hvis jeg køber det henne hos den dyre bager. Alt, hvad jeg køber via nettet, er pakket ind i flere lag emballage. Men der er så sket det, at jeg i en længere periode har sorteret al den indpakning, som jeg har fået/købt. Emballage, der har været brugt til at beskytte madvarer, har jeg sorteret og smidt ud – alt efter de regler, vi har her i kommunen. Fx så er cola-dåserne blevet smidt til genbrug, mens yogurth-bægerne er blevet smidt ud sammen med det almindelig affald.
Bæreposer af genbrugsplast
Sorteringen af affaldet / emballagen har vist mig, at der er faktisk ret meget af det, som kan genbruges. Til helt andre formål end dem det egentlig er beregnet til. Fx så har jeg i løbet af de sidste ugers tid samlet en hel del poser af genbrugsplast sammen. Og dem kan jeg naturligvis genbruge som affaldsposer. Eller jeg kan klippe dem i strimler og lave lange tråde, som man kan bruge til at hækle ’tæpper’ med. De er regntætte og kan faktisk gøre en boligløs person glad, fordi de kan holde ham eller hende tør. Jeg har derfor sat mig som mål, at jeg vil genbruge al den emballage, jeg kan. Jeg får jo så meget, at det egentlig er skamløst, at jeg bare smider det ud.
For meget papir
Tag nu fx en almindelig påmindelse om, at der skal betales en rate på boliglånet. Eller en statusudskrivelse over bevægelserne på bankkontoen. Den kommer jo ikke kun som e-mail. Den kommer også i papirform. Pænt emballeret i en rudekuvert, som man bare lægger fra sig, åbner, når man gider og derefter smider ud. Jeg opdagede, at de rudekuverter kan man sagtens bruge til at lave kreative ting med sine børn med. Og papiret, som brevet er skrevet på, kan man faktisk også genbruge. Også til kreative ting. Fx at lave små postkort med. Man skal bare have fat i en gammel avis, eller et af de reklameblade, man jo også får ind i postkassen, og så lære ungerne at lave collage. Det er nemt, sjovt og koster ikke mere end få kroner til en limstift. Ja, måske er jeg lidt naiv, men jeg synes faktisk, at det er værd at tænke over.
Al den emballage, vi får, kan genbruges til andre ting. Det handler bare om at åbne sin hjerne og tage imod forslag. Og de forslag kommer tit fra børn, der endnu ikke er blevet trænet til at tænke i de her produktivitetsbaner. Så ja, jeg smider ikke længere emballage ud, medmindre at det er direkte giftigt for mine børn – noget gavepapir er faktisk. De får lov til at lege med det. De får lov til at udfolde sig med det. Og de nyder det. Vi har nogle meget hyggelige timer sammen, når vi bare tager en eftermiddag med genbrug af emballage.
