Fitness og vægttab

Selv om det var svært for mig at erkende, at jeg gennem nogle år havde levet for godt, tog jeg mig gevaldigt sammen og købte et brugerkort til et fitnesscenter. Centret var kendt for dets gode vejledning og professionelle medarbejdere, men det var alligevel med en vis tøven, at jeg trådte ind ad døren til min første træning.

Heldigvis faldt jeg hurtigt til ro og kunne mærke, at jeg befandt mig rigtig godt i miljøet, ikke mindst fordi jeg blev venligt modtaget og fik tildelt en personlig træner, som jeg med det samme havde tillid til.

Mit formål med at træne i centret var at opnå et vægttab, og min træner anbefalede mig at dyrke styrketræning og anviste, hvordan jeg mest hensigtsmæssigt kunne bruge udstyret i centret. Efter et par ugers intensiv træning kombineret med vitaminer og sund kost kunne jeg mærke, at jeg havde held med at bygge min forsømte krop op igen. Samtidig hjalp træningen på mit selvværd og ikke mindst på mit humør. Jeg var ikke mere flov over min krop, kunne pludselig passe en mindre tøjstørrelse og fik mod til at klæde mig smart og ungdommeligt.

Jeg fortsætter ufortrødent min nye og sunde livsstil, og på nuværende tidspunkt har jeg, takket være professionel vejledning og hård træning, haft et vægttab på otte kilo.

Mit næste projekt bliver at finde mig en sød kæreste, for nu kan jeg heldigvis være mig selv bekendt og er ikke mere nervøs for at knytte kontakt til det andet køn.