Der burde da følge en brugsanvisning med, sagde Kenneth i et temmelig irritabelt toneleje, da han stod og baksede med et virvar af kabler, der skulle forbindes til en mikserpult. Vi skulle have fest for ungdomsafdelingen i vores idrætsforening, og vi havde hyret et lokalt rockband, som er ganske populært hos de unge.
Til det brug havde vi kontaktet et lokalt firma, der lever af udlejning af lydanlæg og andet teknisk udstyr af den slags. Firmaet havde bragt det hele ud til idrætshallen, hvor festen skulle holdes, men det var aftalt, at vi selv skulle opstille udstyret, for det mente vi nu sagtens, at vi kunne finde ud af.
Det gik også nemt nok med den mobilscene, vi også havde lejet, for den hørte der trods alt ikke nogle kabler til – den skulle bare skrues sammen. Så det var først, da vi kom til det elektronisk udstyr, at vanskelighederne meldte sig.
Men så var vi så heldige, at et af medlemmerne af det unge rockband tilfældigt kiggede forbi, fordi han lige ville se, hvor det er, de skal spille på lørdag. Knægten er vel højst 15 år gammel, men han tilbød sin hjælp med at få samlet lydanlægget.
Jeg er jo vant til alt det der med lyd og lys, forklarede han, og det tog ham da også kun nogle få minutter, før alle kablerne var forbundet rigtigt til mikserpulten. Vi andre følte os nok lidt i retning af nogle håbløse, gamle idioter, men det vigtigste er jo, at det hele virker på lørdag.