Min gode veninde har for nylig været igennem en lang og sej proces med en skilsmisse fra sin mand gennem næsten 20 år. Selv havde jeg det godt med, at hun langt om længe havde valgt at lade sig skille, for både min veninde og jeg vidste udmærket, at man masser af gange havde været hende utro. På et tidspunkt blev det altså for meget for hende, og hun forlangte skilsmisse med kort varsel.
Det blev som sagt en sej omgang, fordi de to ikke kunne blive enige om bodelingen, selv om der bestemt var penge nok i deres økonomi. Men nu var det endelig lykkedes, og min veninde var meget taknemmelig for al den støtte, jeg havde ydet hende under hele forløbet, som havde strakt sig over mere end et halvt år.
Hun ville vise mig sin taknemmelighed ved at give mig en gave, og uden at vide noget på forhånd tog hun mig med hen i en smykkeforretning, hvor jeg skulle vælge nogle smykker til mig selv. Jeg protesterede, men det hjalp ikke.
Vi kiggede på nogle armbånd, og jeg faldt hurtigt for et enkelt men meget stilfuldt armbånd i sølv. Min veninde insisterede på, at jeg skulle kigge på forretningens halskæder for at finde en, der matchede mit nye armbånd. Det var ikke svært, fordi der var en halskæde i samme design som mit armbånd.
Men min veninde var ikke tilfreds med det, hun ville absolut også spendere nogle ørekroge på mig, og sådan blev det trods mine protester.