Danmark får nye tv-signaler

Derfor fjernes det nuværende analoge tv-signal til antenner ved midnat den 31. oktober 2009 – og herefter vil tv-signalet udelukkende være digitalt.Det er til gavn og glæde for alle.

Det er Folketinget, der har vedtaget, at hele Danmark skal have det nye digitale tv-signal for at få mulighed for mere og bedre tv. Flere lande har allerede gennemført overgangen til digitalt tv – blandt andet Sverige. Og det giver dig en væsentligt bedre kvalitet på dine billeder og mange andre fordele.

Du bliver berørt, hvis du har egen tv-antenne

Du skal kun foretage dig noget, hvis du har din egen tv-antenne (stue-, lofts- eller tagantenne). Så skal du sørge for, at dit tv-apparat kan modtage det digitale signal senest 31. oktober 2009 for at undgå “sort skærm”. Og her på stedet kommer der masser af artikler, der hjælper dig med at finde de gode løsninger til de rigtige priser.

Du bliver ikke berørt, hvis du har kabel, parabol eller bredbånd

Du behøver ikke foretage dig noget, hvis du modtager tv via kabel, parabol eller bredbånd. Så kan du blive ved med at se tv, som du gør nu. Så ser du nemlig allerede tv med digitalt signal!

Hvis du ser tv via fællesantenne

Hvis du ser tv via fællesantenne, er det din antenneforening, der har ansvaret for overgangen til det nye tv-signal, og der er forskellige løsninger. Antenneforeningen kan fortælle dig, hvad du eventuelt skal gøre. Kontakt foreningen, hvis du er i tvivl. Og regn trygt med at de nok skal sørge for, at du kan se fjernsyn også efter 1. oktober 2009.