Det er en slem knibe, en af mine gode bekendte, Jørgen, er kommet i. For få år siden etablerede han sig som selvstændig skotøjshandler og satsede i sin forretning på at følge den nyeste mode indenfor sko. Han rejste ofte til Portugal på indkøbsrejser og kunne altid i forretningen præsentere de sidste nye skrig indenfor skomoden.
Det gik rigtig godt for ham med stor omsætning i forretningen og en tilpas indtjening til ham selv. Men så kom finanskrisen og ramte hans business med stor kraft. Folk ville eller kunne ikke længere ofre unødvendige penge på at følge moden, og omsætningen i hans forretning faldt drastisk.
For at klare dagen og vejen begyndte han at låne penge en række forskellige steder – ikke mindst de hurtige og nemme lån, man kan finde på internettet. Han var overbevist om, at krisen ikke ville blive særligt langvarig, så han gjorde det for at holde forretningen kørende og i tiltro til, at der var bedre tider lige rundt om hjørnet.
Men krisen varer ved, og for nylig måtte Jørgen krybe til korset og kontakte sin bank. Han fortalte banken ærligt om de mange, små lån, han havde optaget hist og pist, og han regnede med, at det nok blev nødvendigt at lukke forretningen. Men banken ville det anderledes og foreslog ham et såkaldt samlelån, så han kunne få udryddet sin klatgæld.
Nu hænger det fornuftigt sammen i Jørgens forretning, for han har sparet en ansat væk, fordi han selv bliver hjemme og undlader de dyre indkøbsrejser.
