Jeg har brændt mine fingre. Virkeligt. Og det var ikke engang over åben ild, eller en varm ovn. Nej. Heller ikke et tændt stearinlys. Nej, jeg var i gang med at slibe en jernstang på en af mine vådslibere, og blev så opslugt af at se, hvordan metallet ændrede sin form til den komponent, jeg ville have, det skulle være. Jeg lagde slet ikke mærke til, at metallet blev virkeligt varmt, førend det var for sent. Det gør virkeligt ondt. Jeg kan stadigvæk dårligt holde på et glas eller en gaffel. Friktionen fra vådsliberen var så hård, at metallet blev opvarmet lynhurtigt.
Brændt
Da jeg mærkede, hvor varmt det var, slap jeg naturligvis jernstangen. Den var halvfærdig. Den faldt naturligvis på gulvet med et rabalder. Der ligger den stadigvæk. Jeg kunne bare ikke holde på den. Så mens jeg skyndte mig hen til vasken for at få koldt vand på fingrene, roterede vådsliberen. Den larmer, og min kone kom ud i værkstedet for at se, hvad der foregik. Hun fik slukket for vådsliberen og kom hen for at se på mine fingre. Vi fik noget creme smørret på, og så måtte jeg sætte mig ned og høre på, at hun har sagt til mig, at jeg skal bruge handsker, når jeg sliber. Hun er selv guldsmed og ved, hvor pludseligt metal kan blive meget varmt. Men jeg fik skældud: ”Hvorfor gør du ikke, som jeg har rådet dig til. Du tog bare, chancen ikke?” Det måtte jeg jo indrømme, at jeg havde gjort. Jeg vidste det godt. Det her med, at det er bedst at bruge handsker. Men når jeg har handskerne på, så synes jeg, ligesom at jeg mister følingen med metallet og sliberen. Og det er vigtigt, at jeg har følingen med metallet, så det kan formes, sådan som jeg vil have det.
Hård dom
Jeg forsøgte at sige det til mit forsvar, men min kone var hård: ”Du kan lære det – det er kun et spørgsmål om at vænne sig til det. Og hvis du ikke vil det, så lad være med at bruge el-værktøj i processen. Du kan bruge en fil og noget sandpapir.” Hun er en bestemt dame. Jeg ved, at hun har ret, men altså. Der sad jeg stakkels mig med brændte sviende fingre. No Mercy fra hendes side. Hun fortsatte nemlig: ”Tænk dig om næste gang. Du er heldig, at den jernstang var så tung, at den faldt direkte ned, og at den ikke ramte dig, da du tabte den.” Jeg måtte give hende ret. Jeg havde ikke tænkt mig om.
Mulighed for leasing
Nu har jeg så været uarbejdsdygtig i to dage, fordi jeg ikke tænkte mig om. Lidt irriterende. Jeg skulle jo gerne være færdig med den installation, jeg laver til museet i denne måned, men min ubetænksomhed – og dumdristighed – har altså forsinket mig i arbejdet.
Jeg regner med, at jeg kan genoptage arbejdet på den i morgen. Det håber jeg. Men hvor lang tid vil det tage mig at få skulpturen færdig uden brug af el-værktøj i processen? Mindst en måneds tid mere. Måske jeg skulle bruge tiden på at studere muligheden for leasing af værktøj?
Kan man lease værktøj?
Det kan man faktisk godt - for eksempel hos toollease.dk, der leaser Festool ud.
Kan det betale sig at lease værktøj?
Det afhænger af situationen, og er du i tvivl, bør dutale med din revisor eller anden skattekyndig.
