Som arkitekt får man selvfølgelig mange forskellige slags opgaver i sit arbejde, og nogle af dem er bestemt sjovere end andre. Sådan en virkelig velkommen opgave fik jeg for nylig i forbindelse med opførelsen af et nyt luksushotel, som vores arkitektfirma stod for indretningen af. Jeg fik til opgave at udstyre hele hotellet med lamper af enhver art. Det var både udendørs og indendørs – og med særlig fokus på nogle stringente krav om belysning på badeværelserne, der i forvejen var bestemte til at være særligt lækkert indrettede med grej fra dem de bedste leverandører af badeværelsestilbehør.
Personligt er jeg jo en kæmpe fan af det tyske mærke GROHE.
Det pågældende hotel er i den virkelige luksusklasse, og kravet fra bygherren er, at det skal udstråle høj stil og kvalitet ned i mindste detalje, så min opgave var at finde den helt rigtige belysning i den absolutte topklasse – priserne var mindre vigtige.
Og den slags er jo en sjov opgave, som jeg gerne påtog mig. Jeg lavede først en detaljeret opgørelse over behovet på den enkelte hotelværelser. Her skulle indkøbes loftslamper, gulvlamper, bordlamper samt væglamper som belysning ved sengene.
LED lys er in
Jeg har i flere år haft en svaghed for de italienske designerlamper fra Luceplan, og netop den stil ville passe perfekt ind i det ny og moderne indrettede hotel. Som væglamper valgte jeg nogle flotte LED lamper for også at sende et signal om energibevidsthed. Jeg fandt også frem til en helt utrolig flot gulvlampe, som i stil matcher indretningen af værelserne. Jeg er selv meget begejstret for hele konceptet med LED belysning faktisk.
Nu er al belysningen på værelserne bestilt, og jeg er nu gået i gang med at finde de helt rigtige lamper til hotellets foyer og til de to restauranter og barer. Til foyeren bliver det nok pendler fra Artemide, mens jeg har kig på nogle lamper fra Louis Poulsen til barerne.