For ikke så længe valgte min kone at gå på efterløn efter et langt, erhvervsaktivt liv. Det var egentlig ikke planlagt, men det firma, hvor hun har arbejdet de seneste 23 år, gik konkurs under finanskrisen og måtte lukke. I en alder af 63 år mente hun, det ville være omsonst at prøve at finde et nyt job.
Men noget skulle hun jo have tiden til at gå med, så hun gav både vores søn og datter, der begge har små børn sammen med deres respektive partnere, besked om, at hun var meget villig til at være babysitter også i dagtimerne, når der var behov for det. Det var et tilbud, de tog imod med kyshånd.
Og så gik min kone ellers i gang med at købe ind. Hun gik på nettet for at finde noget velegnet legetøj på nettet, så vi altid har noget i huset, når børnene kommer. Der blev købt ind i rigelige mængder af gedigent trælegetøj, ligesom hun også købte et stor kasse legoklodser. Til de helt små blev der også bestilt en del babylegetøj, for min kone mente, det var alt for besværligt, hvis forældrene hver gang skulle pakke en taske med ungernes legetøj.
Allerede en af de første gange, hun var babysitter, spurgte et af de ældste børn, om hun havde noget udklædningstøj for børn. Det havde hun ikke, men dagen efter bestilte hun noget udklædningstøj til børn i den sædvanlige netbutik, så hun var rigtigt “klædt på” til næste gang, de kom på besøg.