Pige får support på livechat

Altid svar på chat

Kender du den her følelse af kedsomhed? En almindelig onsdag aften – sådan ved 22-tiden. Du kan ikke sove. Der er ikke nogen spændende film at se. Der er sådan en lille uro, som du godt ved, hvad går ud på: Trangen til at forbruge skal tilfredsstilles. Så du går ind på nettet og begynder at lede efter sportsudstyr. Du vil gerne købe et eller andet. Det er måske en ny trense til din hest. Det kan være en dims til din computer så gaming-oplevelsen bliver bedre. Et eller andet. Du finder de sites frem på Google, som du tidligere har handlet hos.

Hurtigt svar på chatten

Du ved nemlig, at dér får du faktisk hurtigt svar på dine spørgsmål om et produkt. De har hver især en god Live Chat support, som altid svarer – også om aftenen. Du finder et head-set, som er specielt egnet til gamere. Det ser flot ud. Der står i produktbeskrivelsen, at det findes i forskellige farver, men de skriver ikke hvilke. Du vil gerne have dem i rød farve, hvis de har det. Så du spørger på webshoppens Live Chat. Du får svar efter 1 minuts ventetid: ”Hej, ja det head-set findes i rød. Du kan vælge imellem mat rød og metallisk rød.” Du spørger, om du kan få et billede af sættet i metallisk rød.

Svaret kommer hurtigt: ”Desværre, vores fotograf arbejder på det, men er ikke helt klar endnu til at fotografiet kan lægges op på vores site. Du kan se sættet i metallisk rød her [link til udenlandsk site].” Du takker Live Chatten og klikker på linket, som du fik. Det er et flot head-set. Du klikker tilbage til sitet og vælger at købe head-settet i metallisk rød farve. Du tjekker ud efter at have betalt for det. Og nu er du faldet til ro. Det bliver ikke svært at sove nu.