Kigger man lidt på statistik for elever, som går på efterskole, viser det sig, at i 2018 gik der ca. dobbelt så mange elever på efterskole 10. klasse niveau i forhold til elever, som gik på efterskole på 8. og 9. klasses niveauerne.
Tallene så for 2018 sådan ud:*
8. og 9. klasse: 9.927 elever
10. klasse: 19.279 elever
Sigende tal
Det, synes jeg, er meget sigende. Det fortæller, at efterskoler er et godt springbræt for et ungt menneske til at komme videre i sin uddannelse og efterfølgende karriere.
Det kan nemlig være meget svært at finde ud af, hvad man vil efter 9 års skolegang. Måske er man skoletræt og vil bare ikke se en skolebog foran sig. Måske er man i tvivl, om man er dygtig nok til at komme videre direkte i gymnasiet. Måske har man bare brug for tid til at tænke sig om, så valget bliver det rigtige.
I sådanne tilfælde kan en efterskole være et super godt valg, fordi det giver unge mennesker et pusterum, hvor de kan finde sig selv dyrke særlige interesser og samtidigt få tid og sparring fra andre voksne og jævnaldrende om, hvad fremtidsmulighederne er.
Samtidigt er det også muligt at afprøve ting, man har tænkt, kunne være indgangsvinklen til fremtiden på en efterskole. Det kan fx være, at du er meget interesseret i at spille teater og tænker alvorligt på at søge optagelse på en af landets teaterskoler. Men du er måske ikke helt sikker. Så kan et ophold på en drama efterskole helt sikkert være en rigtig god mulighed for dig at prøve af, om det virkeligt er det, du vil.
Musiske fag
Du kan nemlig ikke kun prøve teaterverdenen af, du kan også lære mange ting om teater, drama, skuespil, komedie og musicals. På nogle drama efterskoler kan du få lov til at arbejde med scenografi, lyd- og lysteknik ved forestillinger. Og naturligvis skal du medvirke i forestillinger, som skolen sætter op.
Måske har du drømmen om at blive skuespiller med dig, når du får et ophold på efterskolen, og måske finder du i løbet af dit ophold der, ud af, at det ikke er skuespiller, du vil være. Det betyder ikke, at du spilder din tid. Det kan nemlig godt tænkes, at du finder ud af, at det er mere spændende for dig, at arbejde med kostumerne, og derfor ændrer du kurs. Det er ikke en dårlig udvikling for dig. Tværtimod vil jeg sige. Det kan være, at du bliver optaget på en teaterskole med det samme, men efter 2 – 3 år finder du ud af, at det ikke er det, du i virkeligheden har lyst til.
Så hellere bruge 1 år på et rart ophold på en efterskole, hvor du finder ud af, i hvilken retning du skal. Dit valg bliver simpelthen bedre. Måske skal du ikke være skuespiller, du skal måske i virkeligheden på en design skole, hvor du kan uddanne dig til at blive tøjdesigner og senere specialisere dig i kostumer til teatret.
Mange elever, som har afsluttet 10.klasse på en efterskole, fortæller, at de ikke har fortrudt deres ophold dér.
*: kilde: Efterskoleforeningen.dk